Vardefjell 13. dec. 1942 syd for Færøerne

Version fra 26. maj 2021, 10:16 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (removed Category:Skibsværft i Sverige; added Category:Skibsværft ved Gøteborg using HotCat)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

13. dec. 1942 Vardefjell[redigér | rediger kildetekst]

En ny forstævn er klar til at blive svejset på i Sunderland

Det svensk-byggede norske olietankskib Vardefjell kom på sin jomfrurejse til Bermuda den 20. april 1940 og blev pga. besættelsen tilknyttet Royal Fleet Auxiliary. Skibet deltog i adskillige konvojer, bl.a. i ON 127 i september 1942.

Skibet afsejlede 11. december 1942 i konvoj og i ballast fra Clyde-floden i Skotland mod USA men den 13. dec. kl. 23.20 knækkede det over, så den forreste del i løbet af natten forsvandt sporløst med vistnok 12 mand ombord, der omkom.

På den bagerste del gik en del af besætningen i en af redningsbådene, men da den smadredes kravlede de ombord igen, bortset fra 2 mand, som forsvandt i havet. Det viste sig at den bagerste del af skibet holdt sig flydende og det var muligt med forsigtighed at holde motoren kørende og langsomt bakke afsted mod Færøerne. Af hensyn til ubådsfaren benyttede man ikke radio, men flere gange kredsede allierede fly henover skibet, uden at gøre forståeligt om hjælp var på vej.

Først den 23. december opdagedes skibet af den færøske fiskekutter Sigmundur, som reddede de resterende vistnok 27 mand til VágurSuðuroy. Skibet blev senere slæbt til Kirkwall og videre til Sunderland, hvor der svejsedes en ny forstævn på med samme mål som den forsvundne.

Den overlevende besætning havde ifølge søforhøret indtryk af, at skibet var blevet torpederet, men efter al sandsynlighed var det i hårdt vejr bare gået op i svejsningen.

Skibet leveredes efter krigen tilbage til Norge, solgtes 1951 til Panama og skrottedes 1960 i Split i Jugoslavien af firmaet Brodospas.