St. Thomas 1843 Sardinien

Version fra 18. okt. 2020, 11:03 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

21. nov. 1843 St. Thomas[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten St. Thomas med skipper (Hans P.P.) Møller afsejlede 16. oktober 1843 fra hjemstedet København mod Messina for at hente frugt, men kuldsejlede under en pludselig byge 21. november om aftenen ca. 10 sømil syd for Sardinien.

Da skibet ikke kunne rejses i det hårde vejr sprang skipperen med 5 mand i jollen og forlod skibet efterladende styrmanden med 2 mand tillige med storbåden, eftersom jollen ikke rummede flere. Da de ved daggry ikke kunne få øje på skibet, formodedes det at være sunket og de 3 efterladte var rimeligvis omkommet.

I 3 dage drev de 6 overlevende om i jollen uden proviant eller vand og uden at have reddet andet end de klæder de stod i, indtil de til sidst optoges af den engelske brig Isabel & Agnes af Stockton kommende fra Malta, som behandlede dem med største godhed og 19. december landsatte dem dem i Gibraltar.