Sally Mærsk 10. sep. 1941 Irmingerhavet

Version fra 13. jul. 2021, 05:13 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Text replacement - "tons " to "ton ")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

10. sep. 1941 Sally Mærsk[redigér | rediger kildetekst]

Sally Mærsk på commons

D/S af 1912-motorskibet Sally Mærsk, som var overtaget af Ministry of War Transport, lastedes med 4.527 ton hvede i Trois-Rivières i Canada og afsejlede 30. august 1941 med kaptajn J.K. Lindberg i den langsomme østgående konvoj SC 42 fra Sydney, Nova Scotia, mod Sharpness i Sydvestengland, men natten til den 10. september torpederedes skibet ud for Sydgrønlands østkyst af den tyske ubåd U 81 (Guggenberger).

Ubåden sænkede natten inden et skib fra samme konvoj og affyrede denne nat indenfor relativ kort tid 5 torpedoer, hvoraf de 2 første kl. 7.28 skal have sænket dette skib, hvorimod de øvrige var forbiere. Ifølge dansk søforhør efter krigen skal torperingen være sket kl. 2.30, hvilket må bero på forskellig tidszone, og eksplosionen skete foran i styrbord side.

Da skibet straks begyndte at synke sattes redningsbådene på vandet og de 29 besætningsmedlemmer og 5 skytter gik i bådene. Små 10 minutter efter torpederingen sank skibet og 2 timer senere blev de overlevende optaget af den canadiske korvet HMCS Kenogami, som 14. september landsatte dem i Reykjavik.

U 81 sænkede ialt 27 skibe inden den under et amerikansk luftbombardement 9. januar 1944 kl. 11.30 mod ubådsbasen Pula i Istrien i Kroatien ramtes af 2 stk 500 kg bomber, hvoraf den ene ramte gennem den bagerste torpedoluge og dræbte 2 mand. Ubåden kæntrede mod bagbord og sank på 8-10 meter vand. Vraget blev 22. april 1944 hævet for at indgå i den jugoslaviske flåde, men blev i stedet skrottet.