Novillo 22. okt. 1917 Nordsøen ved North Yorkshire

Version fra 13. jul. 2021, 05:15 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Text replacement - "tons " to "ton ")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

22. okt. 1917 Novillo[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Novillo afsejlede 22. oktober 1917 fra South Shields ved Newcastle lastet med 3.500 ton kul bestemt for Blaye ved Bordeaux, og befandt sig som instrueret udenfor bøjerne i den afmærkede krigskanal ved Whitby 7 sømil nord for Scarborough, da der kl. 15 uden varsel indtraf en voldsom eksplosion i styrbords side ved maskinrummet, så bl.a. styrbords redningsbåd søndersloges og skibet begyndte at synke.

Bagbords redningsbåd blev sat i vandet og forlod med 13 mand med skibet, som kort efter sank. Kaptajn Hans T.J. Petersen nåede ikke med, men var blandt 6 mand, der holdt sig oppe ved en flåde og ved vraggods, inden de blev bjærget ombord i båden. Derimod savnedes den danske 2. maskinmester Peter K.W. Hansen og 3 udenlandske fyrbødere, som omkom.

Efter en times ophold på ulykkesstedet reddedes de 19 overlevende af det engelske patruljeskib Minus, som senere landsatte dem i Scarborough.

Der afholdtes 15. november søforhør i København.

UB 57[redigér | rediger kildetekst]

Eksplosionen skyldtes torpedering af den tyske kyst-torpedoubåd UB 57 med kaptajn Steinbrinck tilhørende Flandern-flotillen med base i Zeebrugge. På 11 fjendefarter sænkede den 47 skibe hovedsageligt i den Engelske Kanal, heraf 17 skibe med kaptajn Steinbrinck og 30 skibe med kaptajn Lohs. Den 14. august 1918 ved 23-tiden ramte ubåden en sømine ud for Flanderns kyst og sank, så alle 34 ombordværende omkom. Ligene af bl.a. kaptajn Lohs drev ugen efter i land ved Scheldes munding og han blev begravet i Vlissingen.