Nella Dan 1987 Macquarieøen
1962 Nella Island, Øst-Antarktis[redigér | rediger kildetekst]
D/S Vesterhavets polarskib Nelly Dan opkaldtes efter Nel Law, hustru til direktør Phillip Law for Australian Antarctic Division med hjemsted i Tasmanien, som 1962-1987 hvert år chartrede skibet til levering af forsyninger til forskningsstationerne i Antarktis og øer i det Sydlige Ishav.
Desuden virkede skibet for Australian National Antarctic Research Expeditions og var på sin første ekspedition i 1962 med til at udforske et område i Øst-Antarktis, som efterfølgende kaldes Nella Island.
4. marts 1969 Nella Rock, Antarktis[redigér | rediger kildetekst]
Skibet var på vej fra Mawson Station til Melbourne, da det 4. marts 1969 i Antarktis stødte på et rev, som siden kaldes Nella Rock.
For eksempel i 1970 var skibet på ekspedition til Østgrønland.
1985 Sydlige Ishav[redigér | rediger kildetekst]
I 1985 var skibet indefrosset 7 uger i det Sydlige Ishav indtil det befriedes af den japanske isbryder Shirase, som brød en rende at slippe væk i.
Som følge af Antarktis-ekspeditioner i 1986-87 opkaldtes Nella-Fjord i Øst-Antarktis efter skibet.
3.-24. dec. 1987 Macquarieøen, Subantarktis[redigér | rediger kildetekst]
Efter afsejling fra Hobart i Tasmanien med kaptajn Arne Sørensen lå skibet 3. december 1987 for anker i Buckles Bay ved Macquarie Island Station beliggende ved foden af Wireless Hill nordligst på Macquarieøen i Subantarktis, hvor der om morgenen aflæssedes ca. halvdelen af de 45 ombordværende og losning af forsyninger påbegyndtes, herunder udpumpning af olie i en slange ind til land.
Imens der om eftermiddagen blæste op oder der udførtes servicearbejde på motoren, drev skibet efterhånden ved 17.30-tiden faretruende tæt mod land, så motorerne startedes igen, men det var for sent og skibet grundstødte og måtte evakueres. Næste dag og en uge frem var havet ellers næste blikstille.
Forsyningsskibet Icebird og slæbebåden Lady Lorraine kom til assistance og fik 21. december trukket Nelle Dan fri af kysten, men ved inspektion fandtes skibet for ramponeret til at reparation kunne betale sig, så vraget slæbtes ud på dybt vand 4 sømil nordøst for øen, hvor der 24. december mens folk var ombord opstod brand, som næsten var slukket, da folk igen gik ombord og trak propperne til kompressionstankene, hvorefter skibet kl. 17.42 sank.
Den uheldige kaptajn Sørensen, blev i øvrigt senere kaptajn på Greenpeace-skibet Arctic Sunrise.