Hermes 20. juli 1918 Nordsøen ud for Hordaland
20. juli 1918 Hermes[redigér | rediger kildetekst]
Hermes af Svendborg |
NVTP |
R.A, Svendb. № 127 |
1918 (0) |
298 brt. 1 d. 3 m. |
JMarcussen |
Uboat |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
♥ 8 |
Den ny Svendborg-bramsejlsskonnert Hermes afsejlede på sin jomfrurejse 7. juli 1918 fra Gøteborg lastet med 400 ton træmasse bestemt for Genova og samsejlede med den lidt mindre Thurø-skonnert Anna med samme last og destination, men da skipperen og styrmanden på Hermes 20. juli kl. 19.10 i stille og fint vejr var ved at spise til aften blev deres skib standset med varselsskud af den tyske ubåd U 113 (Recke) 22 sømil vest for Turøy ved Bergen.
Skipper C.F. Wulff og 2 mand roede i jollen over til ubåden, hvis chef efter gennemlæsning af skibspapirerne og besvarelse af forskellige spørgsmål, erklærede at skibet skulle sænkes.
Den 8 mand besætning gik i redningsbådene og roede bort fra skibet mens mandskab fra ubåden anbragte brandbomber i kahytten, lukafet og ved 3. luge, hvorefter skibet blev beskudt ca. 50 gange med grundskud og brandgranater, så flammerne stod op over mastetoppene og skibet brændte, så længe det var i syne.
Ubåden standsede nordfor et par timer senere Anna, der på samme måde sænkedes.
Efter 3 timers ophold i bådene og 2 timers roning traf mandskabet en svensk motorbåd på fiskeri og da den alligevel skulle til Bergen for motorskade, tog den mandskabet ombord og bådene på slæb og nåede i havn kl. 4.
- To danske Skibe sænkede - Fyens Stiftstidende 22. juli 1918
- Da de to Thuriner-Skonnerter blev brændt - Svendborg Avis 26. juli 1918
- Da „Hermes“ blev sænket - Langelands Social-Demokrat 31. juli 1918