Fiskerbåd 1873 Nymindegab

Version fra 14. aug. 2020, 07:22 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

6. juni 1873 Nymindegab[redigér | rediger kildetekst]

Grundlovsdag 5. juni 1873 om eftermiddagen var 12-15 fiskerbåde på Nordsøen for at fiske i nærheden af Nymindegab, men landsætningen vanskeliggjordes af stærk nordvestenvind, så da den sidste med 7 mand, efter at have ventet på søen natten over, næste dag forsøgte landsætning ved Nymindegab, stødte den uheldigvis på 2. revle og kæntrede på sydsiden af indløbet.

Kystboerne var i henved en time vidne til ulykken, hvor 6 ud af den 7 mand besætning druknede, deriblandt 3 husmænd fra Lønne, uden at de kunne yde hjælp. Kun Hans Jespersen overlevede ved i 2 timer at klamre sig til bovsprydet og til sidst hentedes ind fra brændingen af kystboerne.

En indsamling startedes til nødhjælp for de pårørende.

Lønne kirkebog & avisartikler