Else/Saint Blaise 8. nov. 1942 Casablanca

Version fra 9. aug. 2021, 00:54 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

8. nov. 1942 Saint Blaise[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Kotonia tilhørte D/S Union, D/S Hafnia og D/S Norden, alle hjemmehørende i København. indtil det 1935 solgtes til D/S Vesterhavet og omdøbtes Else.

Ved besættelsen 9. april 1940 var skibet i færd med at laste kul i Garston ved Liverpool bestemt for Danmark, hvorefter det 11. april beslaglagdes af Ministry of War Transport og 23. april i Rouen overdragedes til Frankrig og omdøbtes Saint Blaise.

Skibet beordredes til Casablanca i fransk Marokko, men ved indsejlingen 1. juni 1940 fik det ved grundstødning ødelagt skruen og bjærgedes i havn.

Fra 16. april 1942 fungerede skibet som fransk militærfængsel i Casablanca, men blev under amerikansk luftbombardement 8. november 1942 kl. 9.15 ramt af en granat agter, hvorved der fremkom et betydeligt hul i bagbords 4. lastrum og skibet begyndte at synke. Alle ombordværende bragtes i land og kl. 9.50 sank skibet, således at overpartiet af styrehuset forblev oven vande.

Vraget blev 29. april 1944 formelt overgivet til J. Lauritzen og 1951 blev det ophugget i Casablanca.