Elbing 1. juni 1916 Østlige Nordsø
1. juni 1916 Elbing[redigér | rediger kildetekst]
Elbing |
Schichau, Danzig |
1915-1916 (1) |
Deutsche Schutzgebiete |
Dreadnoughtproject |
German Navy |
Jutland 1916 |
Wrecksite ☹ |
Skabelon:Gps |
✠ 4 ♥ (500) (12 ) |
Den lille krydser Elbing blev ligesom søsterskibet Pillau i Pillau-klassen i 1913 bestilt af den kejserlige russiske flåde på Schichau-værftet i Danzig og skulle være opkaldt efter den russiske opdagelsesrejsende admiral Newelskoi, der grundlagde byen Nikolajevsk ved Amur, men de ufærdige skibe beslaglagdes efter udbruddet af 1. verdenskrig af den tyske Kaiserliche Marine, som i stedet opkaldte dette skib efter den prøjsiske by Elbing/Elbląg. Skibet løb af stabelen i november 1914 og fik installeret tyske 15-cm kanoner i stedet for de oprindelig påtænkte russiske 13-cm, og var endelig færdig i september 1915.
Med kaptajn Madlung deltog Elbing 31. maj 1916 i II-opklaringsgruppe under ledelse af F. Boedicker, da 2 tyske destroyere under inspektion af det danske dampskib N.J. Fjord i Skagerrak kl. 14.28 blev anskudt af HMS Galatea, hvorefter den tililende Elbing på maksimal afstand kl. 14.36 scorede den første træffer under det som udviklede sig til søslaget ved Jylland.
Krydseren deltog senere i kampen, hvor Wiesbaden blev gjort ukampdygtigt og led ikke selv derved skade, men kl. 20.15 gik der hul på den ene dampkondenser, så farten måtte nedsættes.
Ud på aftenen var Elbing på vej sydpå med i en fortrop foran linjeskibene, men kunne ikke holde tempo og befandt sig nu i IV-opklaringsgruppe sammen med Hamburg, da de kl. 23.15 opdagede og angreb den britiske krydser Castor, som brød i brand. Den britiske 2. lette krydsereskadre gik til modangreb og ødelagde med en enkelt træffer Elbings radio-kommunikation, hvorved 4 mand dræbtes og 12 såredes.
Efter midnat 1. juni befandt Elbing sig sammen med andre små krydsere bagbord for I-kampeskadre, da britiske destroyere kl. 1.30 angreb med torpedoer. Elbing var blandt de første skibe, som svarede igen, men da det ville undvige en torpedo ved at foretage en skarp højredrejning og krydse ind mellem storlinjeskibene Nassau og SMS Posen, opdagede sidstnævnte det for sent og kolliderede med krydseren, som fik lækage under vandlinjen. Først fyldtes styrbord maskinrum, så skibet fik slagside, der rettede sig, da også bagbord maskinrum fyldtes og skibet herefter var helt immobil og uden strøm.
Ved 2-tiden afhentedes 477 besætningsmedlemmer af torpedobåden S 53, hvorimod kaptajn Madlung og andre officerer ventede til 3-tiden, da de sænkede Elbing med en sprængladning og gik i redningsbåden og sejlede mod land. Undervejs opsamlede de vistnok de eneste 12 overlevende fra den britiske destroyer Tipperary og reddedes kl. 7 af en hollandsk trawler, som landsatte dem i Holland.