E.79 Vilhelmine ca. 4. marts 1940 Nordsøen

Version fra 6. maj 2021, 22:53 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Hp flyttede siden E.79 Vilhelmine 1940 Nordsøen til E.79 Vilhelmine ca. 4. marts 1940 Nordsøen uden at efterlade en omdirigering)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

ca. 4.-5. marts 1940 Vilhelmine[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren E.79 Vilhelmine ejedes fra 1930 af Andreas P. Plet i Esbjerg.

Kutteren var 4. marts 1940 på fiskeri i Nordsøen og blev ved middagstid set på en fiskeplads ca. 400 km vest til nord af Grådyb Barre. Klokken 14.15 var føreren af et fiskefartøj i radiotelefonisk forbindelse med skipper Peder A.J. Skelmose på Vilhelmine, som oplyste, at alt var vel ombord.

I løbet af dagen friskede vinden til storm, og da der siden intet er hørt eller set til den borteblevne kutter, må den antages at være forlist med sin 4 mand besætning.

Der var 8. og 15. maj 1940 søforhør i Esbjerg, hvor det ikke fandtes for udelukket, at forliset kunne skyldes krigsårsager.