Atlantic 9. juli 1917 Nordatlanten vest for Hebriderne

Version fra 12. jul. 2021, 18:29 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Text replacement - "tons" to "ton")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

9. juli 1917 Atlantic[redigér | rediger kildetekst]

Stålbarken Atlantic med skipper H. Christensen fra Marstal afsejlede 3. juli 1917 fra Cardiff i Wales lastet med 1756 ton kul bestemt for Korsør.

Da skibet (8. eller) 9. juli kl. 11.30 befandt sig 20 sømil syd for Sankt Kilda-øerne i de Ydre Hebrider blev det beskudt af en tysk ubåd. De 15 besætningsmedlemmer bjærgede sig i en redningsbåd og roede hurtigst muligt bort fra skibet, som efter henved et kvarters beskydning sank.

Ved 17-tiden optoges besætningen af et engelsk patruljeskib og landsattes den følgende dag i Oban i det vestlige Skotland.

Der afholdtes 12. juli søforklaring i Leith og 7. august 1917 søforhør i København.

Det har vist sig, at det var den succesfulde ubåd U 53 (Rose), som stod for sænkningen.