Anna 1857 Fjaltring

Version fra 8. aug. 2021, 20:00 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

29. aug. 1857 Anna[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske bark Anna med skipper Goadison var på vej til Kronstadt ved Sankt Petersborg lastet med stenkul, da den 29. august 1857 kl. 2 strandede et par hundrede meter fra land et par km syd for redningsstationens bådhus i Tuskjær ved Fjaltring.

Redningsstationen alarmeredes kl. 4.30 og da mandskabet ankom til strandingsstedet, så man, at de skibbrudne havde gjort forsøg på at komme i land i skibets egne både, men begge var fyldte med vand og den ene beskadiget og drevet bort.

Opsynsmanden manede de skibbrudne til ro og det lykkedes med raketapparat at opnå forbindelse til skibet. Imidlertid ankom redningsbåden fra Tuskjær og pga. den store afstand til skibet anså man det mest hensigtsmæssigt at gå ud i den.

Det lykkedes da også for redningsbåden at komme så tæt på, at den 11 mand besætning kunne fires ned i båden og de kom heldigt i land.