Adele 1955 Femernsund
20. okt. 1911 Kielerfjorden[redigér | rediger kildetekst]
Calypso Adele af Marstal |
![]() ![]() ![]() ![]() |
Barth |
1893-1911-1955 |
46 brt. 2 m. |
Billedarkiv |
JMarcussen |
♥ 2 |
Motorgaleasen Adele med skipper M. Koch var på vej fra Hammerhavn (Sæne) til Holtenå lastet med skærver, da den under krydsning i Kielerfjorden ud for Frederiksort 20. oktober 1911 ved 13-tiden kolliderede med den tyske panserkrydser Friedrich Carl og fik en del skade på rigningen.
Adeles besætning optoges af panserkrydseren, men sattes igen ombord på Adele, der ankredes i fjorden.
Skylden tilfaldt Adeles skipper, der ifølge politiforordningen skulle have veget.
2. nov. 1955 Großenbrode ved Femernsund[redigér | rediger kildetekst]
På vej fra Wismar i Meklenborg til Næstved lastet med kali havarerede motorens glødehoved 2. november 1945 kl. 12.45 og der gik et par timer med reparationen inden skibet atter kunne sejle med både motor og sejl.
Efter passage af formentlig anduvningstønden til Femernsund bjærgedes storsejlet og under regnbyger blev det usigtbart, så skibet ved 18-tiden grundstødte ud for Großenbrode ved spidsen af Østholsten.
Skibet blev stående og havde kl. 21 taget så meget vand ind, at motoren stoppede.
Der blussedes efter hjælp fra land, men uden resultat, og kl. 22 gik den 2 mand besætning i jollen og roede i land.
Skibet blev senere vrag.