U 2524 Østlige Femern Bælt 3. maj 1945

Version fra 26. jan. 2025, 12:12 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 3. maj 1945 Østlige Femern Bælt === {{ub | navn=U 2524 | nr=M 49299 | værft=Blohm & Voss {{nr|738|BV}} | år=1945 | type=U-Boot-Klasse XXI | kap=Ernst v. Witzendorff | wrs=14857 | wrsp=YH4BJcbmG8SBGZP/0kStCQ== | u2=u2524.htm | ubw=U_2524 | lexw=U2524.htm | u-h=u2501-u3000/u2524/u2524.htm | {{g|9|54|26.26|11|32.29}} | død=2 | liv=? }} Den tyske elektro-ubåd '''U 2524''' blev...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

3. maj 1945 Østlige Femern Bælt[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske elektro-ubåd U 2524 blev som nybygget i januar 1945 tilknyttet 31. U-Flottille som træningsubåd under kommando af Ernst von Witzendorff.

Den kom ikke på fjendefart, men anvendtes i februar 1945 til forlægning af 25-30 østflygtninge fra Danzig via Gdynia/Gotenhafen til Warnemünde.

Den 3. maj 1945 befandt ubåden sig ved en flygtningekonvoj 2 sømil sydøst for Femern og lå ligesom U 3032 ved styrbord side af motorskibet Bolkoburg vistnok igang med afgivelse af brændstof, da 4 Hawker Typhoon jagerbomberfly fra 184 Sq. RAF angreb med raketter.

En blindgænger slog gennem Bolkoburgs opbygning og ramte U 2524 i forenden, hvor trykskroget i styrbord side fik en mindre skade, men ikke værre end at den på Bolkoburg værende ubådsbesætning kommanderedes ombord i U 2524, som dykkede væk på 24 meter dybde uden større fare.

Imens forberedtes ubådens selvsænkning ifølge Regenbogen-befalingen. Med såkaldt undervandstelefon toges kontakt med torpedobåden Löwe og ved aftendæmringen uddykkede ubåden i det østlige Femern Bælt.

Mens resten af ubådsbesætningen gik ombord i den tilstedekomne torpedobåd blev den ledende 31-årige ingeniør Werner Braun og centralmat Josef Ritter ombord for at foretage sænkningen.

Da ubåden var næsten under vand kom Ritter ophidset til syne på broen og optoges af en gummibåd, hvorimod Braun havde valgt at blive ombord i ubådens centralrum, hvor han skød sig selv med en pistol.

De overlevende landsattes i Flensborg-Mørvig, hvor de oplevede krigens sidste dage. Den sårede matros Horst Bogdan døde på lazaret i Travemünde 30. juni.

Vraget af ubåden blev i 1953 hævet og bragt til ophugning i Travemünde. De dødelige levninger af Werner Braun begravedes i Lybæk.