Schwimmkran I Langer Heinrich 1951 Østlige Nordsø

Version fra 20. jan. 2025, 13:44 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 25. juni 1951 Schwimmkran I 'Langer Heinrich' === {{sk | navn=Schwimmkran I | hjem=Gotennhafen | værft=Howaldtswerke | år=1941-1951 | b= | seaw=../Arkiv/Historier | {{g|8|56|27.73|7|2.64}} | liv=17 | død=1 | sår=(2 sårede) }} Den tyske flydekran Schwimmkran I 'Langer Heinrich' rekvireredes til oprydningen efter Operation Safari 29. august 1943 og ankom 3. oktober til Københavns Havn, hvor den de næste par måneder hævede de fleste sæ...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

25. juni 1951 Schwimmkran I 'Langer Heinrich'[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske flydekran Schwimmkran I 'Langer Heinrich' rekvireredes til oprydningen efter Operation Safari 29. august 1943 og ankom 3. oktober til Københavns Havn, hvor den de næste par måneder hævede de fleste sænkede skibe, kun Orlogsværftets flydedok, kystbevogtningsskibet Peder Skram, opmålingsskibet Hejmdal, minelæggerne Lindormen og Lossen, samt værkstedsskibet Henrik Gerner var for store til dens løfteevne.

Flydekranen returnerede til hjemstedet Gdynia/Gotennhafen, men lå ved krigens slutning i Kiel, hvor den toges af briterne som krigsbytte og anvendtes til oprydning der. I 1950 forlagdes den til Flensborg og solgtes til Frankrig for 1½ million D-mark.

Den franske flåde begyndte bugsering 21. juni 1951 mod Cherbourg uden den dyre demontage af kranarmen, men efter passage af Skagen forværredes vejret, så det 25. juni gik galt i den østlige Nordsø godt 30 sømil vest for Thorsminde.

Kranen rev surringerne i stykker, så kranbommen kollapsede og slog hul på pontonen, hvorefter flydekranen sank og lagde sig på ret køl på 34 meter dybde med den underste del af kranen med kranhuset ragende 25 meter oven vande.

Af de 18 ombordværende omkom den 21-årige maskinist Yannick Le Calvez og 2 kvæstedes hårdt. De overlevende reddede sig på flåder.

Den ansvarlige kaptajn Yves Bonder anklagedes for tabet, men frikendtes og sagen hemmeligstempledes.

Der blev aldrig gjort forsøg på at hæve eller skrotte dele af kranen på stedet og den rager stadig 10 meter op fra havbunden.

Der blev bygget 3 andre flydekraner af samme type, som var datidens største. Den ene ødelagdes i juli 1943 i Hamborg. Den anden beslaglagdes af amerikanerne og slæbtes til Long Beach ved Los Angeles og senere til Panama, hvor den stadig er i funktion. Den sidste ankom til Leningrad og var endnu ikke driftsklar, da russerne erobrede byen, hvor den færdigbyggedes efter krigen og endnu befinder sig.

Tidsskrift