Vragwiki:Politik
Til præsentation af de mange oplysninger i Vragwiki-databasen er valgt Mediawiki, som har mange fordele i forhold til andre software-pakker, hvoraf kan nævnes:
- wikien kan redigeres af alle og fejl kan rettes løbende
- kategorier og infobokse holder overblik over indholdet
- links indsættes nemt til både eksterne og interne sider, der åbner i et nyt vindue
- billeder hentes ind fra Commons-databasen
- søgemaskiner som Google og Bing indekserer indholdet og øger trafikken
- skabeloner muliggør mange finesser
- lister over indhold skrives nemt
Af ulemper kan nævnes:
- Mediawiki må kun benyttes til ikke-kommercielle formål
- spam og anden vandalisme skal bekæmpes
- opdatering af softwaren er besværlig fordi nogen ting ofte ikke virker bagefter
- navngivning af indholdssider er nødvendig og skal vedligeholdes
- døde links til både eksternt og internt indhold opstår jævnlig og skal vedligeholdes
Retningslinjer for vedligehold[rediger kildetekst]
Indholdssider navngives efter fartøjets navn, ulykkesår (dato) og sted, som ved korrektion eller præcision kræver vedligehold for at undgå døde links.
Et dødt eksternt link kan opstå ved ændring af protokol fra http til det anbefalede https eller ved omorganisering og i disse tilfælde kan fejlen oftest rettes ved en mindre ændring i den benyttede info-skabelon.
Desværre sker der jævnligt, at eksterne hjemmesider bliver helt eller delvis inaktive, fordi de er lukket ned ved manglende betaling eller tab af data, hvad end årsagen kan være.
Det statslige initiativ Netarkivet oprettet efter Pligtafleveringsloven er nyttesløst, men nogen gange kan tabte data være reddet af den såkaldte Wayback Machine og bør bevares ved følgende tilretning:
Koden i boksskabelonerne ({{sk}} og {{ub}}) ændres, så intet link vises, hvis det ikke kan genskabes og linket vises i parentes, hvis det kan og i dette tilfælde skal skabelonens indholdsparameter rettes til med adressen i Wayback Machine. Kategorien tilknyttes som hidtil.
Hermed kan vigtig information reddes for at gå tabt.