Atlas 6. feb. 1811 Skagens Rev
6.-13. feb. 1811 Atlas[redigér | rediger kildetekst]
Atlas |
-1811 |
2 mast |
Skagensiden |
Skawiki |
Vragguiden |
Wrecksite |
♥ 9 |
Den britiske brig Atlas med skipper Henrich Johnsen var på vej fra London til de britiske styrker på Anholt med kanoner, ammunition og andre forsyninger, samt ruder til Anholt Fyr, da den under sydøstenstorm natten til den 6. februar 1811 strandede på sydsiden af Skagens Rev, til dels på grund af det mørkelagte Hvide Fyr i Skagen.
Den 9 mand besætning blev bjærget og sat under militær bevogtning. Et par dage senere var der på grund af stormende vejr kun blevet bjærget 4 fustager, vistnok glas og noget brandgods af ladningen.
Den 13. februar ved 13-tiden blev de lokale bjærgerne i snevejret overraskede af 5 barkasser fra fjendtlige skibe og måtte søge i land. Fjenden kom ombord på vraget og tændte ild, der endnu brændte kl. 16.
Fra land generede Westenholtz's musketter barkasserne, der fik beskyttelse af deres moderskib Pandora, der imidlertid stødte på revet og mistede roret, så det næste morgen viste sig at være strandet et farligt sted på spidsen af revet 1 mil fra land.
Briterne var ikke i stand til selv at redde sig i land og på grund af frost og hårdt vejr deres redning ud i dagevis, mens adskillige frøs ihjel.