Trofastheden 1830 Tolken i Grønsund
4. april 1830 Trofastheden[redigér | rediger kildetekst]
Trofastheden af Fåborg |
Fåborg |
1801-1830-1853 |
22.5 læst 1 d. 1 m. |
JMarcussen |
✝ (14) ♥ 1 |
Yachten Trofastheden byggedes 1801 til agent Ploug i Fåborg, som stadig ejede den i 1830.
Med skipper D. Bager var skibet på vej fra hjemstedet Fåborg til København, da den under storm natten mellem 3. og 4. april 1830 forliste på Tolken i Grønsund.
Skipperen var eneste overlevende, mens 12-14 personer omkom, deriblandt kaptajn Stokkebye og nogle af besætningen til en i København overvintret skonnert. 4 af disse havde fastbundet sig til masten og førend de opgav ånden tilråbte de kaptajnen et 'farvel!'
Styrmanden, som havde fået hovedet såret gjorde sig løs og sprang i søen, for at gøre ende på sine lidelser.
Blandt de forulykkede var også en slave, der var idømt til slaveriet for livstid.
Skibet må være blevet istandsat og skal være endelig forlist 1853 i Nordsøen.
- Ved Grønsund forulykkede 2de Skibe paa den farlige Grund Tolken, hvorved 12 à 14 Mennesker tilsatte Livet - Lolland-Falsters Stiftstidende 9. april 1830
- Jagten Trofastheden, 22½ K. Læster, tilhørende Agent Ploug i Faaborg, Skpr. D. Bager, bestemt til Kbhvn., forliste paa samme Tid aldeles i Grønsund, og af Mandskabet blev ikkun Skipperen reddet - Fyens Stifts Adresse-Avis 15. april 1830
- Det var Jagten „Trofastheden“, 22½ Commercel., tilhørende Agent Ploug i Faaborg, Skipper D. Bager, som Natten imellem den 3die og 4de d. M. forliste i Grønsund - Lolland-Falsters Stiftstidende 16. april 1830