Carl 1965 Simrishamn

Version fra 22. dec. 2024, 12:54 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (removed Category:Skib fra Lolland; added Category:Skib fra Nakskov using HotCat)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

11. nov. 1965 Carl[redigér | rediger kildetekst]

Motorskibet Carl tilhørte de Danske Sukkerfabrikker i Nakskov indtil det 1965 solgtes til Ærø.

Med skibsfører Henrik Karl Frederik Hansen afsejlede skibet 11. november 1965 ved 17-tiden fra Karlshamn i Blekinge lastet med skærver bestemt for København, men ved 20-tiden tiltog vinden og da lænseportenes klapper var fastkilede og ikke kunne frigøres kom der så meget vand på dækket, at skibet kl. 21.30 havde 5-10° styrbord slagside og vandet begyndte at trænge ind gennem utætheder i døren til kabyssen.

Farten sattes ned til halv kraft og der besluttedes at søge nødhavn i Simrishamn i Sydøstskåne, men kl. 22.15 var slagsiden øget til 30-40°, så der opsendtes nødraketter og den 5 mand besætning besluttede at forlade skibet.

Redningsflåden udkastedes og man begyndte at gøre bagbord redningsbåd klar. Da flåden omsider udløstes sprang styrmanden i den, men kom under vand da flåden kom ind under skorstenen. Flåden kom fri igen og kl. 22.30 lagde skibet sig helt over på siden og sank. Kort efter kom et andet besætningsmedlem ombord i flåden, mens de 3 øvrige omkom. De 2 overlevende optoges ved midnat af et andet skib.