Ocean Wave 1875 Hasle

Version fra 13. dec. 2024, 18:37 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

5. dec. 1875 Ocean Wave[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig Ocean Wave afsejlede 30. november 1875 fra Riga lastet med planker bestemt for Leith, men 3. december opstod en storm som overisede skibet, der lå 2 fod dybere, da det 5. december kl. 15 rundede Hammeren og søgte ind til Bornholms vestkyst for at ankre for natten.

Skibet stødte imidlertid på et rev ca. 1 km. fra land og sank kl. 17 tæt nord for Hasle.

Den 7 mand besætning reddedes kl. 21 med raketapparat fra Rønne.

Der afholdtes 19. maj 1876 strandauktion i Hasle over opbjærget ladning.

Skipper William Slater fradømtes sit certifikat i 3 måneder for ikke at have loddet dybden og der står i dommen, at skibet blev vrag, men ifølge Lloyd's Register eksisterede det en del år endnu.