Fiskerbåd 1885 Langerhuse

Version fra 13. dec. 2024, 18:37 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

26. marts 1885 Langerhuse ved Harboøre[redigér | rediger kildetekst]

Den 26. marts 1885 om morgenen var adskillige mindre fiskerbåde fra Thykysten sejlet ud på fiskeri i smukt vejr og sydøstenvind, men henad formiddagen rejste søen sig og vinden slog om i storm fra sydvest.

På vej ind indhentedes en fiskerbåd tilhørende det såkaldte unge bådelav fra Langerhuse på inderste revle af en mægtig brodsø, der fyldte og kæntrede båden.

Af de 6 ombordværende lykkedes de 2 at svømme i land, den ene i meget forkommen tilstand, og 2 som ikke kunne svømme holdt sig oppe ved hjælp af årerne til de blev reddet, hvorimod 2 druknede.

En anden fiskerbåd led nær samme skæbne, men den samme bølge, der næsten fyldte den, kastede den heldigvis helt op på stranden.

Omtrent samtidig druknede 4 fiskere med deres fiskerbåde ved Stenbjerg og 8 fiskere med redningsbåden fra Nørre Vorupør.

Liget af den 37-årige fisker Thøger Madsen begravedes i Harboøre 4. april, hvorimod det ikke ser ud til den anden blev fundet.

Harboøre kirkebog & avisartikler