Avance 1903 Østersøen syd for Skåne

Version fra 13. dec. 2024, 18:34 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

ca. 1. maj 1903 Avance[redigér | rediger kildetekst]

Den smålandske skonnert Avance var på vej fra Kalmar til Flensborg med trælast, da den i synkefærdig tilstand i Østersøen blev forladt at mandskabet, der blev bjærget af en tysk damper og landsat i Tyskland.

Liget af den 18-årige kok Sture G.A. Johansson, som kort forinden var frosset ihjel, blev efterladt på vraget, der 2. maj 1903 passeredes af Trelleborg-Sassnitz-postdamperen Nordstjärnan, som ikke bemærkede nogen ombordværende.

Flydende på lasten med rigning overbord drev vraget ind under Møn, hvor det 5. maj kl. 4 observeredes 5 sømil sydvest for Møn Fyr.

Samme dag undersøgtes det af skipper Martensen og hans 2 sønner på Bogense-skonnerten Anne Margrete, der fandt og bjærgede liget af den unge sømand, hvis ben var viklet ind i kæden til roret. Straks efter traf de Smygehamn-skonnerten Axel, som nægtede at tage imod liget, hvorfor danskerne selv bragte det til lighuset i Karlshamn.

Fiskere fra Møn bjærgede 6. maj vraget ind i Hjelm Bugt og landsatte det syd for Bissinge. Dagen efter bjærgede en galease fra Køge 3 mil øst for Møn en itubrækket mast, der formentlig henhørte til vraget.