Skibsforlis under Nordiske Syvårskrig
- Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570, af Otto Vaupell (1891)
30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.
Svenskerne var på vej til Rostock for at hente Erik 14.'s brud, da en dansk kugle gennemhullede flagskibet Elefantens sejl, hvorefter slaget startede.
De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.
31. maj 1564 Første slag ved det nordlige Øland[redigér | rediger kildetekst]
| Mars (Makalös) |
| Björkenäs, Kalmar |
| 1563-1564 (1) |
| Dyk |
| Ma. Stepping Stone |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| 57.1405°N 17.349°Ø 🧭 |
| Video: [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] |
| ✝ (900) ♥ (100) |
Under den Nordiske Syvårskrig forenedes 24. maj 1564 en dansk-lybsk flåde ved Karlsøerne ud for det sydvestlige Gotland under ledelse af admiral Herluf Trolle på flagskibet Fortuna og lybækkeren Friedrich Knebel på Der Engel.
Den 28. maj sejlede de ud for at finde den svenske flåde, der kom fra Stockholms skærgård og 30. maj ved middagstid mødtes de spredte styrker nord for Øland. På førstedagen i det såkaldte første slag ved det nordlige Øland blev Fortunas ror skadet og lybækkeren Lange Bark blev skudt i sænk inden mørket faldt på.
Om natten fik danskerne repareret flagskibets ror og fra kl. 5 kæmpedes igen i sydgående retning, mens flåderne forsøgte at trænge hinanden ind mod Ølands østkyst. Da de ved aftenstid befandt sig ud for Kapelludden vendte svenskerne nordpå igen og vinden drejede om i nordvest.
En nærkamp startede og det lykkedes de større svenske skibe Elefanten og Finska Svan under ledelse af Klas Fleming at trække sig ud af kampen hjem mod Stockholm, hvorimod lybske Fuchs og danske Byens Løve med chef Otte Rud hagede sig fast i Mars, også kaldet 'Makalös', der antændtes af lybske ildkugler.
Ud for det nordlige Øland overgav den svenske admiral Jakob Bagge sig og sammen med omkring 100 svenskere toges han til fange på de lybske skibe, der til gengæld sendte 3-400 mand ombord på det brændende skib med 5-600 svenskere, for at tage det i besiddelse, men straks efter sprang skibet i luften og tog ca. 900 mand med i dybet.
Ulykken er gengivet i visen Mageløs's Endeligt. Jacob Bagge fængsledes i København og blev først frigivet efter freden i 1571.
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.
Nyere avis
- Sensationellt vrak hittat i Östersjön - Aftonbladet 19. aug. 2011
- Bevisat: Det är Mars som hittats - Sveriges Radio 1. nov. 2011
- Stämplar bevis för Mars identitet - Sveriges Radio 4. nov. 2011
- Så gjordes upptäckten av skeppet Mars - Sveriges Radio
- Mars exploderade utanför Öland - Sveriges Radio
- Krigsfartyget Mars bärgas efter 449 år - Expressen 22. juli 2013
- Upplev skeppet Mars Makalös undergång och dyk ner till vrakplatsen - sverigerunt.se 13. juni 2023
Otte Ruds skib Byens Løve blev 14. august 1564 taget af svenskerne efter han havde forladt det.
Det svenske orlogsskib Elefanten grundstødte 16. august 1564 i Kalmarsund tæt ved Kalmar og forliste tæt ved under bugsering måneden efter.
4. juni 1565 Slaget ved Bukow i Meklenborg Bugt[redigér | rediger kildetekst]
Han overtog det erobrede svenske skib Krabaten og deltog 4. juni 1565 i slaget ved slaget ved Bukow/Rødesand (dvs. ved Rerik) i Meklenborg Bugt, hvor hans chef Herluf Trolle fik sit banesår.
7. juli 1565 Søslaget mellem Rygen og Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Otte Rud forfremmedes til admiral og overtog Flagskibet Jægermester, men måtte overgive sig til svenskerne i søslaget mellem Rygen og Bornholm. Det svenske skib Gripen blev skudt i sænk. Rud døde i fangenskab i Svartsjö ved Stockholm.
1565 Rygen (Greifswalder Bodden)[redigér | rediger kildetekst]
Samme år uvist før eller efter forsøgte kansler Peder Huitfeldts dansk-lybske eskadre at blokere Strelasund ved Stralsund for at hindre de der liggende svenskere at løbe ud, men blev af en overlegen svensk flåde tvunget til dels at opbrænde og dels at udlevere skibene til forvaring af neutrale Pommern.
I Greifswalder Bodden ved Nydyb/Westtief landsattes 4 danske orlogsskibe, deriblandt:
- Nattergalen nedbrændt til vandlinjen, men genopbygget
- Jægeren nedbrændtes til vandlinjen, efter at skytset var sendt i land
- Bjørnen landsat ved Jasmund og nedbrændt, men tilbagegivet ved freden 1570 og udgik 1578 [11]
28. juli 1566 Visby på Gotland[redigér | rediger kildetekst]
Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for Visby på Gotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [12] [13] [14] [15] [16]
Forliste dansk-norske skibe:
- Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, 53 kanoner, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen [17]
- Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
- Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes [18]
- Engel
- Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand [19]
- Flores [20]
- Hoyenhald
- Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [21]
- Gribben/Griffen/Grib af Kønigsberg, købt 1565, 200 mand. [22]
- Engelske Fortuna [23]
- Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [24]
- Svalen (eller Solen), nævnt 1563, 250 mand, [25]
- Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
- Engelen, havde 300 mand besætning, nævnt 1560, deltog i slaget 26. juli og skal være forlist 28.-29. juli ved Wismar, men der menes sikkert Visby. [26]
Forliste lybækker-skibe:
- Morian, 1. flagskib for admiral og Lybæks borgmester Bartholomeus Tinnappel, som omkom under stormen, epitafium i Visby kirke, som 1572 blev domkirke, 20 kanoner, 1000 mand. [27]
- Josua, 2. flagskib for underadmiral Cordt Wolters, som med nød og næppe reddedes under stormen
- Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved Øland [28]