Skibsforlis under Nordiske Syvårskrig
- Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570, af Otto Vaupell (1891)
30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.
De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.
31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér | rediger kildetekst]
| Mars (Makelös) |
| Björkenäs, Kalmar |
| 1563-1564 (1) |
| Dyk |
| Ma. Stepping Stone |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| Video: [1] [2] [3] [4] [5] |
| ✝ (900) |
Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars ('Makalös'), hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.
Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere. Ulykken er gengivet i visen Mageløs's Endeligt.
Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.
Nyere avis
- Sensationellt vrak hittat i Östersjön - Aftonbladet 19. aug. 2011
- Bevisat: Det är Mars som hittats - Sveriges Radio 1. nov. 2011
- Stämplar bevis för Mars identitet - Sveriges Radio 4. nov. 2011
- Så gjordes upptäckten av skeppet Mars - Sveriges Radio
- Mars exploderade utanför Öland - Sveriges Radio
- Krigsfartyget Mars bärgas efter 449 år - Expressen 22. juli 2013
4. juni 1565 Slaget ved Bukow i Meklenborg Bugt[redigér | rediger kildetekst]
Otte Ruds skib Byens Løve blev 14. august 1564 taget af svenskerne efter han havde forladt det.
Han overtog det erobrede svenske skib Krabaten og deltog 4. juni 1565 i slaget ved slaget ved Bukow/Rødesand (dvs. ved Rerik) i Meklenborg Bugt, hvor hans chef Herluf Trolle fik sit banesår.
7. juli 1565 Søslaget mellem Rygen og Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
Otte Rud forfremmedes til admiral og overtog Flagskibet Jægermester, men måtte overgive sig til svenskerne i søslaget mellem Rygen og Bornholm. Det svenske skib Gripen blev skudt i sænk. Rud døde i fangenskab i Svartsjö ved Stockholm.
1565 Rygen (Greifswalder Bodden)[redigér | rediger kildetekst]
Samme år uvist før eller efter forsøgte kansler Peder Huitfeldts dansk-lybske eskadre at blokere Strelasund ved Stralsund for at hindre de der liggende svenskere at løbe ud, men blev af en overlegen svensk flåde tvunget til dels at opbrænde og dels at udlevere skibene til forvaring af neutrale Pommern.
I Greifswalder Bodden ved Nydyb/Westtief landsattes 4 danske orlogsskibe, deriblandt:
- Nattergalen nedbrændt til vandlinjen, men genopbygget
- Jægeren nedbrændtes til vandlinjen, efter at skytset var sendt i land
- Bjørnen landsat ved Jasmund og nedbrændt, men tilbagegivet ved freden 1570 og udgik 1578 [7]
28. juli 1566 Visby på Gotland[redigér | rediger kildetekst]
Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for Visby på Gotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [8] [9] [10] [11] [12]
Forliste dansk-norske skibe:
- Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, 53 kanoner, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen [13]
- Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
- Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes [14]
- Engel
- Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand [15]
- Flores
- Hoyenhald
- Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [16]
- Gribben/Griffen/Grib af Kønigsberg, købt 1565, 200 mand. [17]
- Engelske Fortuna
- Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [18]
- Svalen (eller Solen), nævnt 1563, 250 mand, [19]
- Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
- Engelen, havde 300 mand besætning, nævnt 1560, deltog i slaget 26. juli og skal være forlist 28.-29. juli ved Wismar, men der menes sikkert Visby. [20]
Forliste lybækker-skibe:
- Morian, 1. flagskib for admiral og Lybæks borgmester Bartholomeus Tinnappel, som omkom under stormen, epitafium i Visby kirke, som 1572 blev domkirke, 20 kanoner, 1000 mand. [21]
- Josua, 2. flagskib for underadmiral Cordt Wolters, som med nød og næppe reddedes under stormen
- Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved Øland [22]