Elephanten og David 1624 Christianshavn

Version fra 8. dec. 2024, 14:15 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (removed Category:Svenskekrigene; added Category:Kalmarkrigen using HotCat)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

1624 Grønnegård Havn på Christianshavn[redigér | rediger kildetekst]

Ved anlæggelsen af Grønnegård Havn på Christianshavn ved den senere byggede Christians Kirke noterede Christian 4. i sin kalender 20. februar 1624, at der var sænket adskillige store skibe og derpå bygget 2 bolværker og iblandt de sænkede skibe var 2, som havde deltaget i den første rejse til Ostindien 1618-1622 med Ove Giedde (se Jægeren, som forliste ved Kapstaden).

Havnen fyldtes op i 1955 og i forbindelse med byggeri af Nordeas ny hovedsæde genfandtes ved arkæologiske undersøgelser 1996-97 i det nordlige bolværk bl.a. bundstykkerne af 2 skibe, der var sænket ned samtidig.

De 2 vrag var med stor sandsynlighed ekspeditionsskibene Elephanten og David, der begge var bygget i Holland og solgt til den svenske flåde, men erobret og indlemmet i den danske flåde under Kalmarkrigen,

I bunden af det største af skibene fandtes bl.a. en kokosnød og en 3 meter lang sammenrullet blyplade. I øvrigt var der fra skibenes kabysser i 1622 stjålet bly og kobbertøj, hvorfor 5 mænd idømtes 3 år i jern på Bremerholm.