Norsk knarr 1084 Ertholmene

Version fra 6. dec. 2024, 15:35 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== ca. 1084 Ertholmene === {{sk | værft= | år=-1084 | død= }} Ifølge Knýtlingesaga og Flatøbogen hærgede venderne omkring år 1080 de bornholmske kyster, som forsvaredes af den hedenske høvding Egil Ragnarsson, der installerede et vagthold på Ertholmene for at holde udkig og tænde bavn ved fjendens tilsynekomst. Under et søslag mod venderne skal han have slukket sin tørst med vand blandet med de såredes blod, hvorfor han fik tilnavnet...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

ca. 1084 Ertholmene[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Knýtlingesaga og Flatøbogen hærgede venderne omkring år 1080 de bornholmske kyster, som forsvaredes af den hedenske høvding Egil Ragnarsson, der installerede et vagthold på Ertholmene for at holde udkig og tænde bavn ved fjendens tilsynekomst.

Under et søslag mod venderne skal han have slukket sin tørst med vand blandet med de såredes blod, hvorfor han fik tilnavnet Blod-Egil og fratoges sin stilling som kongens jarl.

Da der år 1084 muligvis via bornholmske munke rygtedes den norske konge Olav Kyrre, at et stort norsk handelsskib, sikkert en knarr, var forsvundet i Østersøen, opfordrede han Knud den Hellige til at undersøge sagen og denne sejlede med broderen Benedict til Ertholmene, hvor de fandt et sted, hvor et skib var brændt.

På Bornholm tilstod Blod-Egil da sørøveri mod det strandede norske skib ved at have røvet dets rige last, bundet mandskabet til masterne og stukket skibet i brand.

Blod-Egil fratoges sit jordegods og hængtes uden dom, hvorved kongen kom i modsætning til mandens standsfæller, men i Danmark var sagen hurtigt glemt.