U 20 Vrist 4. nov. 1916

Version fra 26. nov. 2024, 18:21 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Den kejserlige tyske ubåd U 20 var på 7 fjendefarter under 1. verdenskrig tilknyttet III. flotille, hvor kaptajn Walther Schwieger sænkede ialt 37 skibe, heriblandt 1 dansk skib.

Ubåden er mest kendt sænkningen af det store passagerskib Lusitania 7. maj 1915 syd for Irland, hvorved knap 1200 ombordværende omkom.

4. nov. 1916 Vrist ved Harboøre[redigér | rediger kildetekst]

U 20 var på vej hjem efter 3 ugers togt vest for de Britiske Øer da den 3. november 1916 måtte assistere U 30, som havde motorproblemer ud for Bergen. Ubådene sejlede tæt langs den jyske vestkyst, da de 4. november kl. 22 i tæt tåge begge løb på grund syd for Vrist syd for Harboøre. Næste morgen kl. 7.20 kom 5 torpedobåde til hjælp og det lykkedes at trække U 30 fri ved at kaste 30 ton udstyr overbord.

Et par store torpedobåde, deriblandt B-109, forsøgte at trække U 20 fri, men begge dens motorer var ødelagte af sand i kølesystemet og batterierne blev afladte, så efter den tyske flådechefs ordre, bragtes kl. 12.20 torpedoerne i ubådens front til sprængning og besætningen forlod stedet i en motorjolle fra torpedobådene.

Den engelske ubåd J1 lå imidlertid på lur ud for Lyngvig Fyr og torpederede samme dag lidt før kl. 13 linjeskibene Kronprinz og Großer Kurfürst, som dog begge nåede tilbage i havn, ligesom U 30, der blev taget på slæb efter B-111 gennem det smalle Nordmandsdyb mellem Horns Rev og Blåvandshuk.

Ubådskommandant Schwieger overtog efterfølgende U 88, som på vej til den franske kyst 5. september 1917 gik under med hele sin besætning, da den stødte på en sømine nord for Terschelling.

Vraget af U 20 sank ned i sandet og solgtes til Petersen & Albeck i København, der gik i kompagniskab med entreprenør Jens Rønn i Vrist, som overtog ⅓ og gik i gang med skrotningen. De underste dele, dieselmotorer, gear mm. findes endnu på strandingsstedet, hvorimod ubådens tårn, kanon og skruer blev bjærget og er nu udstillet på Sea War Museum i Thyborøn.

Tidsskrift