Draken 1677 Stevns Klint ved Holtug

Version fra 9. nov. 2024, 03:44 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

1. juli 1677 Draken[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske linjeskib Draken havde under den anden Karl Gustav-krig og Skånske Krig deltaget i flere søslag mod danskerne, inden den under søslaget i Køge Bugt 1. juli 1677 om morgenen under ledelse af major F. Taube grundstødte ved Stevns Klint ud for Holtug, vistnok ud for Æskesti, ved det senere kridtbrud eller nordligere.

Natten inden var det andet svenske skib St. Hieronimus strandet i nærheden, men var netop kommet flot ved andre svenske skibes hjælp, inden den danske admiral Niels Juel lod en mindre styrke under ledelse af Markor Rodsteen og Henrik Span borde Draken, der sad urokkelig fast nordligt på kalkgrunden ud for det som i dag hedder Vejs Ende.

Da der var hårdt brug for danskerne andre steder blev kun sekretæren og 4 andre danskere ombord, for at passe på at ingen af den ca. 300 mand svenske besætning rømte eller lod noget bortføre fra skibet.

Det varede dog ikke længe inden svenskerne havde nedsvælget store mængder stærke drikke og blev ganske uregerlig, så vagthavende østsjællandske landstormtropper i nærheden skyndsomst kom de 5 danskere til undsætning og førte ca. 70 af de værste bersærker til Store Heddinge, hvor de indsattes i arresten.

Omegnens beboere bortførte store mængder bjærget gods i nattens løb vidt omkring, men blev uenig om byttets deling, så der udkæmpedes vældige slagsmål, der endte med rettergang, der dog til sidst løb ud i sandet.

Bog

Tidsskrift