Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen

Spring til navigation Spring til søgning

2. april 1801 Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Kavalleriprammen Rendsborg var bygget 1786 af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.

Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning.

Den fik hurtigt overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund ved batteriet Sixtus på Refshaleøen, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.

Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 107 uskadte sendt i land, 15 døde, 6 døde senere, 29 var kvæstede, og 51 toges til fange, deriblandt kaptajn Egede, som sad i fangenskan på orlogsskibet Saturn indtil 12. april. Ifølge uofficiel oplysning døde 28.

Prammen var så ødelagt, at den ikke kunne fjernes, men blev afbrændt af fjenden på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden af Refshaleøen), hvor den stod på 6-8 fod vand og ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke var til gene. Han foreslog, at hvis den ikke optoges skulle der opsættes en varpstang. På kort er vraget markeret med IV.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje med øsken til kaptajn Egede og den sårede månedsløjtnant P.G. Aarestrup, samt sølvmedalje til 3 andre.

Tidsskrift

Bog