Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen
2. april 1801 Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
| Rendsborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| 252 læst 3 m. 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Kavalleriprammen Rendsborg var bygget 1786 af krumtømmer til normeret 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den udlagt på den søndre flanke i Kongedybet med 211 mand besætning og vistnok 20 kanoner.
Den fik hurtigt overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud. Kampen fortsatte mod 4 tilkommende linjeskibe indtil kl. 14.30, da flaget blev skudt bort og prammen var fuldstændig ødelagt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen og da var en fjerdedel af besætningen dræbt eller såret.
Da skydningen indstilledes kl. 15.30 var 15 døde, 6 døde senere og 29 kvæstede. Kaptajn Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange, mens 107 havde reddet sig uskadte i land.
Prammen blev ifølge overlods Poul de Løvenørn afbrændt af fjenden på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden af Refshaleøen), hvor den stod på 6-8 fod vand og ikke var til gene. Hvis den ikke optoges, foreslog han, at der opsattes en varpstang på vraget, der på kort er markeret med IV.