Proselyte jan. 1809 Anholt Østerrev

Version fra 2. nov. 2024, 09:55 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

5. jan. 1809 Proselyte[redigér | rediger kildetekst]

Under Kanonbådskrigen hvor det i 1785 opførte Anholt Fyr slukkedes blev Royal Navy-fregatten Proselyte i oktober 1808 udkommanderet som fyrskib i Kattegat og nåede på plads ved yderspidsen af Anholt Østerrev i starten af november, men under en storm natten til 5. januar 1809 blev det knust af havis og lagde sig om på styrbord side.

Det lykkedes mandskabet under ledelse af Henry James Lyford ved egen hjælp at gå de 13 km fra yderspidsen af revet og redde sig ind til Anholt, hvor de overgav sig til en lokal milits på 40 mand som krigsfanger.

Den muligvis op mod 200 mand besætning (i februar 1808 nævntes dog kun 70 mand) indkvarteredes ved øens befolkning indtil 22. februar, da de efter at have sendt bud til Gøteborg slap bort med sluppen Ranger.

Som følge af ulykken beordrede viceadmiral James Saumarez en eskadre afsted, som efter slaget om Anholt i maj 1808 igen kunne tænde øens slukkede fyr.

Proselyt er et bibelsk ord, som betyder 'en som kommer til', hvilket i dette tilfælde må betyde at det var et ældre koffardiskib ved navn Ramillies, som 1804 købtes af Royal Navy og ombyggedes i North Shields, inden det bl.a. formentlig fungerede som bombeskib under Københavns bombardement i starten af september 1807.

Vraget genfandtes sommeren 1845 på Anholts rev af Svitzer, som bjærgede et parti ballastjern og bomber.

Nyere avis

Tidsskrift