Else Marie 1918 Hangö

Version fra 1. nov. 2024, 13:05 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Clara 10.-16. feb. 1916 Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]

Skonnertbriggen Clara var hjemmehørende i København, på Fanø og i Helsingborg, inden den 1915 solgtes til V. Henckel i Kalundborg.

Med skipper C. Jensen afsejlede skibet 2. februar 1916 fra Uddevalla med 65 stander trælast bestemt til Granton i Skotland, men 10. februar havde den i hårdt vejr arbejdet sig læk og da efterhånden flere sejl var ødelagte søgtes 13. februar mod nødhavn i Mandal, hvortil den 16. februar ankom fuld af vand.

Efter kondemnering solgtes skibet til Norge og repareredes under navnet Else Marie, der 1918 solgtes til København.

Else Marie 28. dec. 1918 Hangö[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper A.P. Schmidt afsejlede skibet 26. december 1918 fra Hangö i Sydvestfinland lastet med brædder bestemt for Granton i Skotland, men i sydsydvestlig orkanagtig storm 27. december kl. 23 tog det en svær sø om agter, som tog kompashuset og ødelagde rorgrejerne og umiddelbart efter fyldte en ny sø kahytten med vand.

Den 7 mand besætning søgte læ i forruffet og da vinden var flovet lidt gik de i redningsbåden og så skibets miserable tilstand. Efter 45 minutter roning sås Benskär fyr og 3 timer senere nåede de ind i skærgården og landede ved Hilli præstegård, hvor den gæstfri præst forsynede dem med tørt tøj.

Skibet drev ind på en klippe og kondemneredes.