Pionier 2. sep. 1940 Skagerrak nordøst for Skagen

Version fra 31. okt. 2024, 14:07 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Pionier til venstre i 1940

2. sep. 1940 Pionier[redigér | rediger kildetekst]

Motor-køleskibet Pionier blev bygget i Bremen til F. Laeisz-underselskabet Afrikanische Frucht-Compagnie og sejlede bl.a. bananer fra Tiko i Cameroun til Hamborg.

Kort før udbruddet af 2. verdenskrig måtte skibet opgive sin sidste last bananer og skynde sig hjem til Tyskland. I maj-juni 1940 var skibet travlt beskæftiget med troppetransporter i konvoj fra Nordjylland til Norge.

Efter værftsophold og installation af MES-beskyttelsesanlæg i henholdsvis Frederikshavn og København, afgik skibet 2. september kl. 18.30 tungt læsset fra Frederikshavn mod Fredrikstad i hård vind fra vestnordvest, bl.a. ledsaget torpedobåd V-4.

Kl. 20.53 affyrede den britiske ubåd HMS Sturgeon (73S) 2 torpedoer mod skibet og udløste eksplosion i maskinrummet. Der rapporteredes kl. 21.10 brand ombord på en position 15 sømil nordnordøst for Skagen. Skibet skal have holdt sig flydende i 1 time og 49 minutter og må derfor være sunket mellem kl. 22.42 og kl. 23.

Fra Skagen og Frederikshavn deltog 10. og 15. forpostflottille i redningsaktionen.

Hele skibets besætning omkom, vel fordi de deltog i brandslukningsarbejdet. Den 6. september 1940 blev 245 omkomne begravet på Frederikshavn Krigskirkegård

Der blev i juli 1999 og i 2010 dykket på et vrag i 98-122 meters dybde, som formodedes at være Pionier, men det har tilsyneladende været et andet vrag som lå noget sydvestligere, og først i september 2018 blev vraget endelig fundet på 170 meters dybde med bortsprængt bagparti.

Tidsskrift

  • M/S Pioniers forlis, af Kenneth Kristensen, Årbog for Bangsbo Museum og Arkiv 2004
  • M/S Pionier's forlis, af Andersen & Kristensen, Vendsyssel Årbog 2007

Nyere avis