Odense 5. maj 1917 Nordsøen ved St Abb's Head

Spring til navigation Spring til søgning

5. maj 1917 Odense[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Odense med kaptajn H.C. Clemmensen afsejlede 18. januar 1917 fra Banjul/Bathurst i Gambia lastet med 1200 ton jordnødder bestemt for Århus Oliefabrik og befandt sig 5. maj ved 9-tiden med lods ombord i den vestlige Nordsø ca. 15. sømil fra St Abb's Head i Berwickshire, som er det sydøstligste Skotland, da en torpedo affyret fra den tyske ubåd UC 77 (Rabenau) ramte forbi.

Bådene klargjordes og ubåden kom til syne og begyndte at skyde med granater, hvorved en svensk matros dræbtes og 2 andre såredes. Desuden druknede en matros under forsøg på at redde sig ved svømning.

Da skibet stærkt beskadiget befandt sig 1½ sømil østnordøst for St Abb's Head bjærgedes 20 overlevende af et fiskerfartøj og de landsattes i Eyemouth.

Vraget sank 2. august ved St Abb's Head.