M.C. Holm 31. dec. 1914 Nordsøen ved Flamborough
31. dec. 1914 M.C. Holm[redigér | rediger kildetekst]
M.C. Holm af Kbh. |
NGTP |
Richardson, Duck, Stockton |
Tees Built Ships |
1894-1914 (20) |
2458 brt. 2 m. |
Billedarkiv |
JMarcussen |
Wrecksite ☹ |
Museet for Søfart |
⚓54°15.83'N 0°16.47'Ø |
Søforklaring № 6 |
♥ 22 |
Et dampskib opkaldt efter D/S Nordens afdøde grundlægger Mads Christian Holm afsejlede 2. december 1914 med kaptajn Marius F. Madsen fra Savannah i Georgia lastet med 3000 ton fosfat og 400 ton bomuld bestemt for hhv. København og Ålborg, men juleaften standsedes det af en britisk krydser og beordredes til St Helens på Isle of Wight og nærmere undersøgelse i Downs i East Sussex, hvorefter det fortsatte langs Englands østkyst.
Fra Flamborough Head meldtes natten til 31. december om søminer øst for Scarborough, hvorfor farten nedsattes, men kort efter farten ved daggry var sat op, skete kl. 8.06 eksplosion under styrbord side, som sendte en vandsøjle højt i vejret.
Den 20-22 mand besætning reddede sig i løbet af 4 minutter i 3 både, hvorved fyrbøder Johnsen skadede nogle fingre og da kaptajnen forlod skibet begyndte søerne at bryde ind over agterdækket. Skibet væltede 15 minutter senere over på den ene side, så forskibet rejste sig og det sank ned på 36 meter vand.
Kort efter optoges besætningen af London-damperen Harpalus/Harpulus, der samme dag landsatte dem i Newcastle. En del af dem hjemkom til København med DFDS-damperen Ekspres.
Vragets position må være øst for 0° og ikke vest for.
- Damperen „M. C. Holm“ sprunget i Luften - Social-Demokraten 3. jan. 1915
- Den sidste Mineulykke i Nordsøen - Berlingske Tidende 12. jan. 1915
- „M. C. Holm“s Undergang - Social-Demokraten 13. jan. 1915