Helfried Bismarck 8. sep. 1939 Østersøen ved Stevns

Version fra 27. okt. 2024, 05:58 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| {{gps|" to "| {{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

8. sep. 1939 Helfried Bismarck[redigér | rediger kildetekst]

Bremen-dampskibet Minos benyttedes 1917 som vagtskib på Ejderen og senere til fragt og passagerfart til Skandinavien, men solgtes 1938 til Hamborg og omdøbtes Helfried Bismarck/Helfrid Bissmark, som afløser for en i 1892 bygget og 1934 ophugget damper med samme navn.

Skibet var på vej fra Kiel til Malmø lastet med salpeter og skulle 8. september 1939 passere en minespærring sydøst for Stevns udlagt samme forår før 2. verdenskrigs udbrud, men for at spare minelodsen fulgte skibet i kølvandet af den finske damper Savonia, der havde lods ombord.

Uheldigvis ramte skibet alligevel en sømine midt i minefeltet og sank på få minutter. Af den 14 mand besætning reddedes 6 mand, som landsattes i en svensk havn.