Sarah Poulsen 1980 Vestsahara
12. juli 1980 Sarah Poulsen[redigér | rediger kildetekst]
Sarah Trigon Sarah Poulsen af Kbh. |
OXHB - IMO [1] |
Nordsøværftet № 117 |
1977-1980 (3) |
300 brt. 1 d. 1 lu. |
Baltic Shipping |
Billedarkiv |
JMarcussen |
Marinetraffic |
NOK Schiffsbilder |
Shipspotting |
Vesselfinder |
❤ |
Coasteren Sarah Poulsen fra Triton-rederiet var på vej fra Dakar til Cádiz i ballast, da den med pålandsvind og ved højvande 12. juli 1980 ved 4.30-tiden sattes højt op på stranden ved Las Cueveceillas (?) i det nordligste Vestsahara tæt på den marokkanske grænse, hvor besætningen med lethed selv kunne komme i land.
Det viste sig at selvstyreren var slået fra og styrmanden som havde vagten lagde ansvaret over på kaptajnen, da han selv havde været på druk.
På grund af krigslignende forhold i området, hvor udenlandske bjærgningsselskaber ikke tillodes adgang af de marokkanske besættelsesstyrker, opgaves at bjærge skibet, hvor det endnu stod i 2004, men nu synes at være fjernet.
Bagmandspolitiet inddragedes i sagen, der endte med at Triton-rederen Anders Jensen i 1983 tiltaltes for at have brudt våbenembargoen mod Apartheid-styret i Sydafrika 20-25 gange i perioden 1978-1980 og smuglet 6000 ton våben og ammunition til landet. Sarah Poulsens anløb i Dakar skal således kun have været til for at skjule dette forhold.
Resultatet blev at skibsrederen i 1984 flygtede til Sydafrika og derved undgik retsforfølgelse efter en langvarig udleveringssag, som ved forsoningspolitik fra sydafrikansk side i 2003 frafaldtes.
Nyere avis
- Sydafrika vil ikke udlevere eftersøgt skibsreder - Politiken 10. feb. 2003
- Han havde håbet at gense Svendborg - faa.dk 3. jan. 2004
- Dansk våbensmugler død i Sydafrika - DR Nyheder 25. maj 2007