Johan 1868 Juminda i Estland

Version fra 25. okt. 2024, 16:29 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

19. nov. 1868 Johan[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Johan/Johann med skipper M.S. Olsen var på vej fra Vyborg til West Hartlepool lastet med planker, da den under snestorm fra nordvest 7./19. november 1868 om morgenen i Finske Bugt sigtede fyret på Ekholm/Mohni 3 sømil mod syd og isflager kom på dækket.

Om eftermiddagen observeredes Kockskär/Keri, men kl. 20 var skibet drevet tilbage mod Ekholm og det ramte kl. 22 et stenrev og drev henover det, mens roret beskadigedes.

På kort tid blev skibet ukontrollabelt og dækket af is, så det kl. 22.45 satte sig fast mellem nogle klipper i Kolga-bugten på vestsiden af Juminda-halvøen 20 favne fra land nord for landsbyen Leesi, hvor mandskabet kunne gå tørskoet i land.

Dagen efter begyndte skibet at lække, så det løb fuld af vand og blev vrag. Alle værdigenstande bjærgedes.