Husby Klit-fiskerbåd 1883 Fjaltring
17. juni 1883 Fjaltring[redigér | rediger kildetekst]
? af Husby Klit |
-1883 |
✝ 6 |
En fiskerbåd tilhørende Jørgen Sørensen fra Husby Klit sejlede 16. juni 1883 tidligt om morgenen på fiskeri i Nordsøen og blev om eftermiddagen set af en hjemvendende fiskerbåd fra Vedersø Klit efter endt gerning 4-5 sømil fra kysten, da en storm af sydøst rejste sig.
De 6 ombordværende fiskere, hvoraf 5 var fra Husby og en fra Nordfjand, borteblev og menes forlist under stormen 17. juni, da båden i kæntret tilstand senere blev set ud for Hanstholm.
Den 17. juli fandt en passerende mand i havstokken lidt nord for Klægodde ved Fjaltring ligene af 2 af fiskerne og slæbte først den ene i land og med hjælp den anden i land, som var meget kraftig. Ligene var stærkt opløste og navnlig var den kraftige mands ansigt stærkt skeletteret, men de kunne pga. træskostøvler identificeres som 2 bestemte af besætningen, idet de øvrige bar almindelige søstøvler.
Der menes at være fundet 3 andre lig af besætningen, hhv. ved Trans, Harboøre og Febbersted (øst for Hanstholm), de 2 sidste dog indført i de stedlige kirkebøger uden navns nævnelse.
Husby kirkebog & Sønder Nissum kirkebog & Fjaltring kirkebog & Harboøre kirkebog & Ræhr kirkebog & avisartikler
- Den 17de d. M. inddrev paa Fjaltring Sogns Forstrand Ligene af tvende Mandspersoner i stærkt opløst tilstand - Lemvig Avis 20. juli 1883
- Druknede Fiskere - Nationaltidende 20. juli 1883
- Inddrevne Lig - Thisted Amtsavis 21. juli 1883