M 575 Nordlige Øresund 1. marts 1945

Version fra 25. okt. 2024, 10:01 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

1. marts 1945 nordlige Øresund syd for Kullen[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske damp-minestryger M 575 afsejlede 1. marts 1945 fra hjemstedet København mod Ålborg, men ramtes om eftermiddagen af kraftig nordvestenvind og lå i venteposition nord for Kronborg ud for Kullen, indtil det besluttedes at vende om mod Helsingør.

Kl. 19.25 ramtes skibet af flere kæmpebølger, så der trængte vand ind i kedel- og maskinrummet, hvorefter skibet kæntrede mod bagbord og sank mellem Hornbæk og Höganäs på ca. 25 meter vand.

Kun 6 ud af 69 ombordværende overlevede. Der bjærgedes 42 omkomne, som begravedes på Pålsjö kirkegård i det nordlige Helsingborg.

Skibets stabilitet var dårligere end normalt pga. nogle lukkede ballasttanke tømt for vand og der har endog været rygter om sabotage efter en reparation i København, der skulle have medført langsom vandfyldning under sejlads.

Skibsklokken er bjærget.