Guildford 1856 Vorupør

Version fra 25. okt. 2024, 05:10 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

14.-17. nov. 1856 Guildford[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske skib Guildford med skipper (M.H.) Richardson var på vej fra Danzig til Hull eller Bridlington i Yorkshire lastet med bl.a. bjælker og betalte 8. november 1856 sundtold, men skal være forlist 14. november og inddrev 17. november som dødt skib uden master og takkelage på Vorupør nordre strand, hvor det lå i havstokken med kølen i vejret. På et bræt stod navnet Guildford, som er en by syd for London,

Ellers fandtes intet navn eller mærke på vraget, som først antoges at være en bark, men senere ansås for at være skonnert eller brig og som oprindelig kan have været finsk, men måske var kapret af englænderne.

Der afholdtes strandauktion 21. januar på Vorupør nordre strand over 315 pommerske bjælker, 35 fyrreplanker og 1599 egepibestaver.

Liget af skipper Richardson drev vistnok i land.

Ifølge senere oplysninger var skibet muligvis Britania af Blyth med skipper George Smith, men det ser mystisk ud at skibet i Lloyd's Register årgang 1856 skal være forlist, men alligevel fremgår senere år, ligesom han har betalt øresundstold 15. september 1856 østgående, men ikke vestgående senere. [1] [2] [3]