Fanny 1890 Vangså

Version fra 25. okt. 2024, 04:53 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

8. juni 1890 Fanny[redigér | rediger kildetekst]

Den norske brig Fanny med skipper H. Bertelsen var på vej fra Christiania til Terneuzen (nord for Gent i Belgien) lastet med brædder, da den 8. juni 1890 ved 20-tiden strandede på Vangså nordre strand (syd for Klitmøller) og i løbet af 20 minutter søndersloges.

Der blev 2 gange med raketapparatet opnået forbindelse til skibet, men den tykke line til redningskurven gik overbord igen og der var så mange vragstykker i vandet, at det alligevel ville være for farligt at benytte kurven. Den 8 mand besætning søgte tilflugt på ruffet og ved hjælp af de 2 raketliner lykkedes det ved midnat for redningsvæsenet fra Vorupør og Klitmøller at trække ruffet med de overlevende i land.

Den 60-årige skipper Bertelsen kvæstedes ved at blive klemt mellem ruffet og skibet og måtte have lægehjælp i Klitmøller.

Der afholdtes 25. juni strandauktion over vrag, inventar og bjærget ladning af brædder og bjælker.