U 2359 og M 293 Kattegat 2. maj 1945

Version fra 25. okt. 2024, 00:07 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
Spring til navigation Spring til søgning

2. maj 1945 Kattegat ved Læsø[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske elektro-kystubåd U 2359 var som uddannelsesbåd under ledelse af kaptajn Gustav Bischoffom først tilknyttet 32. U-Flottille og dernæst 4. U-Flottille, da den 29. april 1945 afsejlede fra Kiel til forlægning i Horten i Oslofjorden.

Natten til den 2. maj 1945 sejlede den i overfladefart nordpå i Kattegat sammen med en anden ubåd af samme type (XXIII) med tilslutning af minestryger M 293 med den jurist-uddannede kaptajn Hans Tägert, som 1. maj om morgenen var ankommet til Anholt og derfra afsejlede kort før midnat.

Konvojen blev 2. maj mellem kl. 7-8 nordøst for Læsø angrebet af 35 de Havilland Mosquito-fly lettet fra Banff i Skotland sammensat af 143 Sq., 235 Sq., 248 Sq. RAF, 404 Sq. RCAF og norske 333 Sq., med dækning af P-51 Mustang-jagerfly.

Den ene ubåd nåede svært beskadiget at dykke væk i tide, mens U 2359 først ramtes af mindst 2 raketter affyret fra 2 fly fra 143 Sq. og dernæst af 8-16 raketter affyret fra fly fra 235 Sq., hvorefter ubåden hurtigt sank efterladende sig en oliepøl, 4 gummibåde og et par overlevende, men ingen af de 12 besætningsmedlemmer reddedes i live.

Efter angrebet mod ubådene var overstået rettede 7 Mosquito-fly deres skyts mod minesøgninsbåd M 293, som ramtes midtskibs og efter eksplosioner brændte fra for til agter. Af den 94 mand besætning overlevede 22, som opsamledes af den danske fiskekutter Bitten, der sejlede dem til Sverige. Liget af kaptajn Tägert fandtes af svenske fiskere og begravedes i Gøteborg.

Vraget af den udbrændte minestryger ligger på 41 meters dybde på styrbord side. Vraget af ubåden fandtes i oktober 2007 af dykkerskibet Ternen, som tidligere havde fundet U 534.

I forbindelse med DR-tvprogrammet 'Jagten på havbundens hemmeligheder' hævedes 2 kanoner fra M 293.

Nyere avis