Santa Maria 10. juni 1917 Berlengas

Version fra 25. okt. 2024, 00:05 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Fyn 15. nov. 1911 Doverstrædet[redigér | rediger kildetekst]

Bramsejlsskonnerten Fyn var med skipper J. Mouritzen på vej fra Drammen til Pontrieux i Bretagne lastet med 332 ton træmasse, da den 15. november 1911 kl. 0.15 syd for Goodwin Sands ved Doverstrædet i sydvestlig til sydlig frisk kuling påsejledes af destroyeren HMS Scorpion, som var det 3. i en kolonne af 15 modsejlende britiske krigsskibe.

Sejlskibets stævn ødelagdes og det lagde sig om på siden. En redningsbåd udsattes på læsiden, men kæntrede med 4 mand ombord og en russisk matros omkom. De 3 overlevende kom ombord igen og bjærgedes sammen med 2 tilbageværende besætningsmedlemmer af Scorpion og landsattes i Chatham.

Der var 9. december 1911 søforklaring i London og 11. december søforhør i Svendborg. Den britiske regering påtog sig erstatningsansvaret.

Vraget solgtes til et britisk bjærgningsfirma for 1.800 kr. og blev derefter genopbygget og solgt.

Santa Maria 10. juni 1917 Berlengas, Portugal[redigér | rediger kildetekst]

Det genopbyggede skib købtes af et rederi i Viana do Castelo i det nordligste Portugal og omdøbtes Santa Maria.

Skibet var på vej fra Porto til den portugisiske koloni Guinea-Bissau lastet med kul, da det 10. juni 1917 sænkedes ud for Portugals kyst 6 sømil syd for Berlengas-øerne noget nord for Lissabon, af den tyske ubåd UC 53.

wrecksite.org er noget unøjagtigt og har forvekslet nogle oplysninger med et noget større i Canada 1902 bygget skib med samme navn, der måske har afløst dette skib.