Tennessee 22. sep. 1942 Irmingerhavet

Version fra 24. okt. 2024, 23:59 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

22. sep. 1942 Tennessee[redigér | rediger kildetekst]

Det københavnske dampskib Fredensbro blev 1927 beskadiget ved kollision på Delaware River og solgtes 1929 til D/S Viking, som omdøbte det Tennessee, der chartredes af DFDS og 1940 overtoges af Ministry of War Transport.

Skibet var lastet med 3438 ton hvede fra fra Trois-Rivières i Canada og tilsluttede sig 12. september 1942 i Halifax konvoj SC 100 mod Liverpool, som i Irmingerhavet sydøst for Kap Farvel under hård kuling 22. september ved 20-tiden blev angrebet af flere tyske ubåde.

Tennessee ramtes kl. 21.35 af en torpedo i bagbord side lidt agten for midtskibs affyret fra U 617 (Brandi) og begyndte straks at synke med agterskibet og fik bagbord slagside.

Ved eksplosionen blev bagbord redningsbåd ødelagt, men styrbord båd blev firet i vandet og 12 mand af besætningen gik i denne og blev en times tid senere optaget af den britiske korvette HMS Nasturtium.

Skibet sank i løbet af 3 minutter og det lykkedes 8 andre af besætningen at redde sig på flåden fra agterdækket og de blev ca. 4 døgn senere optaget af det amerikanske patruljleskib Ingham, som landsatte dem i Reykjavik og i øvrigt i dag er museumsskib i Key West, Florida.

Blandt de 15-16 omkomne var 5 skytter og 8-9 danskere, deriblandt kaptajn Aage Albrechtsen.