Omsk 15. jan. 1917 Keltiske Hav

Version fra 24. okt. 2024, 23:57 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Omsk på commons

15. jan. 1917 Omsk[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-dampskibet Omsk afsejlede 7. januar 1917 fra Leith lastet med 1450 ton kul, klipfisk og olie bestemt til Genova, men blev 15. januar kl. 13.30 standset i det Keltiske Hav ca. 95 sømil vest for Bishop Rock ved Scillyøerne ved skud fra den tyske ubåd U 84 (Rohr), der kom frem bag Christiania-damperen Morild I.

Skibspapirerne bragtes på forlangende af 1. styrmand Aggerholm i en båd over til ubåden, hvor ubådschefen erklærede skibet skulle sænkes og dette forkyndtes til kaptajn S.A. Kyllesbech af en løjtnant fra ubåden, som med 3 mand fulgte med tilbage.

Besætningen beordredes derpå over i den norske damper som i forvejen havde en engelsk besætning ombord og da denne manglede proviant overførtes en del dertil, bortset fra konserves og bl.a. en lang kikkert, som i en anden båd førtes over i ubåden, hvorefter Omsk ved 17-tiden blev sænket med 3 kanonskud fra ubåden.

Besætningen landsattes 17. januar i Barry Docks ved Cardiff i Sydwales og sendtes hjem derfra