S.408 Ninna Nordfisk 1962 Nordsøen ud for Rogaland

Version fra 24. okt. 2024, 23:52 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

7. nov. 1962 Ninna Nordfisk[redigér | rediger kildetekst]

Sidetrawleren S.408 Ninna Nordfisk afsejlede ved midnat natten til 7. november 1962 fra Egersund mod en fiskeplads i Nordsøen og befandt sig 2 timers sejlads eller ca. 15 sømil sydvest for Eigerøy fyr, da den ca. kl. 4.40 tog en svær sø over styrbord side, bordfyldtes og fik tiltagende styrbord slagside.

Den vagthavende fisker Jacob Thomsen løb op i styrehuset og forsøgte over radioen at tilkalde makkerskibet S.407 Sinne Nordfisk, mens skibet lagde sig over på styrbord side og sank i løbet af 4 minutter.

Af de øvrige 5 af besætningen lykkedes det kun fiskeskipper Jens Rasmussen og en mand mere at komme oven dæk og sammen reddede de 3 sig i gummiredningsflåden uden at se noget til de 3 øvrige, som antagelig gik ned med skibet.

Da det lysnede begyndte forskellige kuttere i området eftersøgning og ved 13-tiden meldte Hirtshals-kutteren Trippe om vragrester 25 sømil vestsydvest for Eigerøy.

En redningshelikopter rekvireredes fra Sola, men inden den nåede frem reddedes de 3 overlevende ved 15.30-tiden af søsterskibet Jens Chr. Nordfisk.