Paul 1900 Florida

Version fra 24. okt. 2024, 23:50 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

6. sep. 1900 Paul[redigér | rediger kildetekst]

Nordby-barken Paul med skipper Alfred P. Svane afsejlede 25. august 1900 fra Santa Cruz på (enten nord- eller sydsiden af) Cuba lastet med cedertræ bestemt for New York, men i Floridastrædet under en tiltagende storm fra øst, som senere udviklede sig til den såkaldte Galveston-orkan, kom skibet ikke klar af kysten og 5. september kl. 19.30 kastedes 2 ankre på 20 meter vand.

Kl. 23.30 sprang styrbord ankerkæde og kl. 1.30 bagbord ankerkæde, så der hejstes nogle forsejl og styredes ret ind mod land for at landsætte, hvilket skete ved 2-tiden, da skibet huggede hårdt i grunden på den øde strand ved Jupiter 100 km nord for Miami.

I løbet af dagen gjorde den københavnske 1. styrmand Emil Becker flere gange livsfarlige forsøg på at svømme gennem brændingen medbringende en tynd line, men måtte hives tilbage til skibet igen. Mens skipperen var gået ned for at føre journalen henimod midnat sprang han ud igen og det lykkedes ham da at komme helt i land. Med en tykkere line fik man så alle mand frelst i land, med skipperen til sidst.

Dagen efter strandingen svømmede styrmanden endda tilbage ud til vraget og reddede en del køjeklæder, kompas og mange andre ting i land.

Vraget med inventar og last solgtes for ca. 1.400 kr. Der afholdtes 17. oktober 1900 søforhør i København og styrmanden belønnedes med medaljen for ædel dåd.