Karis 21. nov. 1940 Østersøen øst for Møn

Version fra 24. okt. 2024, 23:47 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

21. nov. 1940 Karis[redigér | rediger kildetekst]

Motorskonnerten Karis var på vej fra Danzig til en dansk havn lastet med kul og befandt sig i Østersøen øst for Møn, da 3 ton dækslast anbragt på forlugen 21. november 1940 kl. 3.30 forskubbede sig ned i styrbord side.

En del af dækslasten kastedes overbord, men ved 6-tiden opdagedes vand i motorrummet og da det ikke ville løbe til pumpen steg det stadig og kl. 7.30 gik motoren i stå, hvorefter der tændtes nødblus.

Københavner-damperen Lise kom til hjælp og tog skibet på slæb, men det sank pludselig kl. 10.35 i Østersøen nordøst for Møn, mens den 4 mand besætning sprang overbord og reddedes af Lise.

Årsagen var antagelig, at tilløbet til pumpens sugeledning ikke var i orden og muligvis at dækslasten ikke på behørig vis var sikret mod forskydning, hvorfor skibsføreren idømtes en bøde på 100 kr.

Vraget står stadig på havbunden i 30 meter dybde med sin last.