Massima 7. sep. 1948 Bælthavet sydøst for Langeland

Version fra 24. okt. 2024, 23:47 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

7. sep. 1948 Massima[redigér | rediger kildetekst]

Motorskibet Massima/Mazzima var på vej fra Emden via Kielerkanalen til Stege lastet med koks, da det i Femern Bælt 6. september 1948 kl. 23.30 blev minesprængt under agterskibet, hvorved motoren ødelagdes og styrbord redningsbåd knustes.

I bagbord redningsbåd anbragtes styrmanden, som havde brækket begge ben, men pga. søen kunne den ikke sættes i vandet. De øvrige 8 var samlet på agterskibet.

Ved 1-tiden krængede skibet pludselig over og sank, hvorved båden slyngedes i vandet og fyldtes, men det lykkedes skibsfører Jørgen Holger Kjær og 2 af besætningen at komme op i den.

De så ikke noget til den øvrige besætning, men en hollandsk matros reddedes faktisk kl. 4.20 af den italienske damper Apollo og landsattes i Gdynia.

De 3 i redningsbåden forsøgte ved middagstid at sætte sejl, men kæntrede 10 minutter senere. De fik fat i båden, men efter et par timer mistede skibsføreren grebet og forsvandt.

Skibsvraget fandtes ved 14-tiden sunket 7 sømil fra Femern og 10 sømil fra Langeland og et britisk eftersøgningsskib bjærgede de 2 overlevende ved den kæntrede redningsbåd og landsatte dem i Slesvig.

Bjærgningsfirmaet Harmstorf i Hamborg bjærgede i 1951 stålvraget, der blev forlænget og istandsat som Anke Harmstorf, der 1954 solgtes til Jakarta i Indonesien, hvor det har haft forskellige navne.